En Antiqvarius foreslaar i "Kjøbenhavnsposten" at oprette et lille Museum for nordiske Oldsager i Jylland, hvortil han anseer Aarhus som et passende Sted, da dets Stiftbibliotek allerede har et Hundrede Stykker, tildeels jordfundne Sager, og hvor man har et saa rummeligt smukt Locale som det, hvori Stiftsbiblioteket forhen var opstillet. Det er Indsenderens fuldkomne Overbevisning, at en saa nyttig Stiftelse i kort Tid betydeligt vilde forøges, da der netop i Aarhus findes flere Yndere af Antiqviteter. "Jeg skulde meget feile - siger han - om dette Museum ikke, i den af Danmarks Oldsager saa fortjente Oberst Høegh-Guldberg skulde finde en Velynder, der vistnok vilde berige det med mangt et Stykke af sin skjønne Samling. Ogsaa er jeg overbeviist om, at flere Mænd af mit Bekjendtskab, som deels selv have smaae Samlinger og deels hos Andre kunne komme i Besiddelse af enkelte Stykker, vilde med Iver tage Deel i dette Værk". Efter Proponentens Mening skulde dette jydske Museum være en Filial af det Oldnordiske Museum i København, og særegne vigtige Ting af samme indleveres til Moderselskabet, imod at dette igjen gav passende Erstatning af saadanne Gjenstande, hvoraf det havde flere Examplarer, og som ikke fandtes i det nye Museum. Hver Løverdag (Torvedag) skulde Museumet staae aabent, for at Landalmuen kunde faae Sands for Sagen og bruges til at berige Samlingen med jordfundne Sager.
Datering
1837-11-17
Arkiv ID
000118092
Beskrivelse
Samlingstags
Ophavsret
I offentlig eje. Ikke ophavsretsværdigt
Materialet har ikke værkshøjde og er derfor ikke beskyttet af ophavsret. Der er dermed heller ingen ophavsretslige begrænsninger på gengivelse og publicering af dette materiale.
Beskrivelsesdata
original kilde
Aarhus Stiftstidende
Anden juridisk beskyttelse
Aftaleforhold
Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.
Lovgivning
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Tilgængelighed
Tilgængelighed
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.