DSB Centralværkstedets faglige organisationer (1896-2009)
Arkivskaber
Kurator
Yderår
1896 - 2009
Omfang
20 arkivæsker
Beskrivelse
Abstrakt
Centralværkstedets mange ansatte var siden slutningen af 1800-tallet organiseret i et komplekst system af fagforeningsdannelser. Fagorganiseringen undergik frem til Centralværkstedets gradvise afvikling adskillige forandringer i takt med ændrede arbejdsvilkår og medarbejdertal.
Beskrivelse
Gennem årene udviklede der sig et omfangsrigt system af fagforeninger og fagforeningslignende organisationer og klubber på DSB’s Centralværksted. Centralværkstedet havde i 1930’erne ca. 1.000 ansatte, i 1949 1.850 ansatte, og i 1990 var medarbejderantallet dalet til 450. De første fagforeningsdannelser på Centralværkstedet opstod efter alt at dømme i 1890’erne. En af de første, hvis ikke den første, var Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund (grundlagt 1888, senere Dansk Metal), der i 1896 stiftede Klub 11 for alle ansatte, der var medlem af forbundet. Klub 11 var forbundets lokale repræsentation og varetog de derværende medlemmers interesser. Fem år senere, i 1901, fik Klub 11 som konsekvens af stigende medarbejdertal en række underordnede brancheklubber, der nogenlunde tilsvarede Centralværkstedets forskellige værksteder. Denne organisation inden for Dansk Metals tilstedeværelse på Centralværkstedet fortsatte med varierende klubantal op gennem resten af 1900-tallet. I 1946 gennemførte Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund ændringer i kluborganisationen, hvilket medførte en del sammen- og nedlæggelser. Ved samme lejlighed blev Klub 11 udskilt af forbundet som en selvstændig Afdeling 2, og klubberne fik ligeledes selvstændigt nummersystem. I årene omkring 1970 medførte ændringer i DSB’s organisationsstruktur en forandret klubstruktur. Overgangene til nye klubsystemer inden for Dansk Metal synes foregået forholdsvis smertefrit.
Dansk Metal havde den største repræsentation på Centralværkstedet, men forbundet eksisterede side om side med en række andre forbund og fagforeninger med medlemmer på Centralværkstedet, og hvoraf enkelte fandt incitament i at oprette lokale fagklubber. Dansk Arbejdsmands Forbund (oprettet 1897, senere Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund) oprettede i 1903 Værkstedsarbejdernes Fagforening for forbundets medlemmer på Centralværkstedet. Senere i århundredet ses Værkstedsarbejdernes Fagforening at have oprettet klubber, der ligesom hos Dansk Metal tilsvarede værkstedsinddelingen. I 1968 medførte ændrede tillidsmandsområder, at klubstrukturen inden for Arbejdsmændene, som fagforeningen blev kaldt, blev inddelt i fire klubber, der stemte overens med ingeniørområder.
Ud over Dansk Metal og Dansk Arbejdsmands Forbund var Malerforbundet, Dansk El-Forbund, Træindustriarbejderforbundet i Danmark og Sadelmager- og Tapetsererforbundet i Danmark repræsenteret. Sidstnævnte havde desuden en selvstændig fagforening på Centralværkstedet.
Mens klubber eller fagforeninger var fagbevægelsens berøring med værkstedsforhold og medlemmer og dermed udgjorde det nederste led i den fagorganisatorisk struktur, eksisterede adskillige organisationer med paraplyfunktioner. I de sidste år af 1800-tallet blev der stiftet en Fællesorganisation, der dækkede alle fagorganisationer på Centralværkstedet i Aarhus, og som fungerede som talerør direkte til ledelsen. Fællesorganisationen kom sammen med fællesorganisationerne på værkstederne i Nyborg og København i starten af 1900-tallet til at referere til en overordnet fællesorganisation for hele DSB’s værkstedspersonale. Det er sandsynligvis dens spæde opstart, vi ser med oprettelsen af foreningen ”De organiserede Arbejdere paa Centralværkstederne København, Aarhus og Nyborg” i 1907. Ligeledes forsøgte man i 1910 at organisere alle DSB-arbejdere i Jylland med foreningen ”De fagorganiserede Arbejdere D.S.B. i Jylland”.
Som en pendant til de store fagforeninger, der havde medlemmer nok på Centralværkstedet til at danne selvstændige lokale fagforeninger, blev "De små fags fællesklub" stiftet i 1920 som en lokal fagforening for ansatte på Centralværkstedet, som var medlemmer af Kobbersmedenes, Blikkenslagernes, Formernes og Murernes Fagforeninger. De små fags fællesklub eksisterede frem til 1976, hvorefter medlemmerne blev overført til Dansk Metal.
Blandt Centralværkstedets funktionærer blev i starten af 1900-tallet dannet foreningen Aarhus Centralværksteds Værkmestre, hvor værkmestrene kunne drøfte anliggender af fælles interesse.
I de fleste tilfælde er de faglige organisationers udvikling og afvikling i de sidste årtier af 1900-tallet uklar. Generelt var tendensen, at faldende medarbejdertal og en højere grad af automatisering medførte fagforenings- og klubsammenlægninger. De sidste rester af Centralværkstedet blev nedlagt i 2009.
Opbygning
Samlingen udgøres af ukomplette arkivserier fra de fleste faglige organisationer. Dansk Metals fagforeningsklubber er godt repræsenteret med bevaret materiale fra klubberne 1, 2, 3, 4, 5 (nedlagt 1977), 5 (tidl. Klub 9) og 6, samt enkelte arkivalier fra fællesklubben Afdeling 2 (den tidligere Klub 11).
Fra Fællesorganisationen i Aarhus har vi materiale fortrinsvis fra første halvdel af 1900-tallet. Dansk Metal suppleres med enkelte protokoller fra klubberne under Værkstedsarbejdernes Fagforening under Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund, samt fra Sadelmager- og Tapetsererforbundets lokale fagforening. For de forskellige paraplyorganisationers vedkommende ligger tyngden af bevaret materiale klart på 1900-tallets første halvdel.
Det bevarede materiale er primært forhandlingsprotokoller, som hver for sig og til sammen giver et godt indblik i arbejdsforholdene på Centralværkstedet specifikt og i brancherne og fagbevægelserne som helhed samt i strukturændringer i de repræsenterede fagorganisationer.
Tilgængelighed og brug
Tilgængelighed
Hele samlingen er umiddelbart tilgængelig.
Juridiske forhold
Samlingen indeholder en mindre mængde fotomateriale, som er omfattet af ophavsret, men ellers påhviler der som udgangspunkt ingen restriktioner på samlingen.
Digitalisering
Intet er digitaliseret.
Citation
DSB Centralværkstedets faglige organisationer, Aarhus Stadsarkiv.
Relateret materiale
Arkivalier for Klub 7 under Dansk Metal (fagforeningsklub for ekstraarbejdere) er bevaret i Rigsarkivet (https://www.sa.dk/daisy/arkivskabers_arkivser...)
I DSB Centralværkstedets arkiv (Aarhus Stadsarkiv) ligger en kasse- og kontingentprotokol 1919-1941 fra en uidentificeret fagforeningsklub på DSB Centralværkstedet (se i æske 91+00514-8).
Afleveringshistorik
Proveniens
Det meste af samlingen er indsamlet af Århus Bymuseum. I 2011 blev Bymuseet nedlagt, og dets samlinger overgik til Den Gamle By. I 2012 overdrog Den Gamle By størstedelen af de arkiver, som Bymuseet havde indsamlet, til Aarhus Stadsarkiv.
Indsamlingsår
1992-2017
Kassation
Der er foretaget kassationer af ikke-væsentligt materiale ved overdragelsen til Aarhus Stadsarkiv.
Literatur og kilder
Kaj Henrik Kullberg: Smedene i Århus 1883-1983. Husets Forlag, 1883
Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Centralafdelingen i Århus. 75 års jubilæum 1883-1958. Aarhus, 1958
Leonhard Hansen: Smede- og Maskinarbejdernes Fagforening i Aarhus 1883-1933. Aarhus, 1933