Slægtsforskning på AarhusArkivet
AarhusArkivet rummer mange muligheder for at søge oplysninger om personer.
AarhusArkivet er et såkaldt entitetsbaseret søgesystem. Det vil sige, at man kan foretage meget målrettede og dybdegående søgninger på oprettede søgeord, herunder navne. Man kan også søge i fritekstfeltet.
Mange dokumenter er udstyret med entiteter. Størstedelen af arkivalierne er dog ikke påført disse søgeord, der ’går ned i’ selve dokumenterne. Her skal man således selv vide, hvilke arkivalier man gerne vil se. Disse arkivalier skal man typisk bestille til læsesalen.
Før 1841Strækker dine studier sig længere tilbage end 1841, skal du benytte dig af Rigsarkivets materialer. Rigsarkivet har digitaliseret de kildegrupper, som kan tilgås på arkivalieronline.dk.
Sådan søger du efter personnavne oprettet som entiteter (søgeord) i AarhusArkivet
Man søger på entiteter ved at begynde at skrive det ønskede søgeord i søgefeltet.
Oprettede entiteter dukker op under skrivningen. Man trykker på det ønskede navn og får resultaterne frem.
Se evt. mere på Sådan søger du i AarhusArkivet.
Digitale kildesamlinger med personer i AarhusArkivet
SEJRS SEDLERDer er tale om et kartotek på over 120.000 sedler, som især indeholder udtræk af artikler afskrevet fra Aarhus Stiftstidende fra ca. 1794, hvor avisen blev grundlagt, til ca. 1950.
Sejrs Sedler består af to dele. Et emnekartotek med 22.000 optegnelser Og vigtigst i denne sammenhæng: Et kartotek bygget op på personnavne med omkring 95.000 optegnelser om Aarhusborgere registreret efter personens efternavn. Her kan man typisk finde oplysninger om kendte personer og byens store og betydningsfulde slægter. Man kan bl.a. læse om, hvem der blev gift med hvem, hvem der stod fadder, hvornår de døde og ikke mindst, hvad de døde af.
Hertil kommer der et væld af annoncer fra både store og små handlende. Tyngden er mere på byens spidser end den almindelige befolkning. Man kan ikke regne med at finde alt om personerne.
TilgængelighedSamlingen er frit tilgængelig.
Sådan bruger du demSøg efter personer, adresser og emner i de oprettede entiteter. Som oftest optræder der flere navne på en Sejrs Seddel, men det er kun hovednavnet, typisk et mandligt husstandsoverhold, der er oprettet som entitet.
BYRÅDSFORHANDLINGERNE 1868-1997Byrådet tog stilling til stort og småt fra dets indførelse i 1860’erne. Mange personer fik sager behandlet i byrådet – tildeling af legater, offentlige ydelser, stillinger mv. Efter Socialreformen i 1933 og indførelsen af magistratsstyret i 1950 ser det ud til, at personsager bliver færre. Stadsarkivet har oprettet mange af de omtalte personer som entiteter, men arbejdet udbygges hele tiden.
TilgængelighedTilgængelige med en løbende 75 års-grænse for personfølsomme oplysninger.
Sådan bruger du demSøg efter personer, adresser og emner i de oprettede entiteter.
Slægtsforskning i Kommunearkivet – digitale kilder
På Stadsarkivet opbevarer vi myndighedsarkiverne fra den nuværende Aarhus Kommune, Aarhus Købstad 1869-1970 og sognekommunerne 1841-1970. Det kalder vi samlet for Kommunearkivet. Det indeholder mere end 6.000 hyldemeter papirarkiver.
SKATTEMANDTALSLISTEREn væsentlig kildegruppe til slægtshistorie er skattemandtalslisterne (1885-1953).
Aarhus Kommunes begyndte i 1885 at føre mandtal for at få et overblik for skatteopkrævningen – deraf navnet skattemandtalslister. Listerne er ført adressevis, og på de enkelte adresser er alle ejendommens beboere listet op med stamoplysninger – herunder alder, fødesogn, arbejdssted og skole for børn. Ofte er forrige adresse anført ved flytning inden for det seneste år. Frem mod 1950 bliver listerne mindre indholdsrige. Stadsarkivet har i samarbejde med FamilySearch digitaliseret Aarhus Kommunes skattemandtalslister.
TilgængelighedSkattemandtalslister ældre end 75 år kan ses online på AarhusArkivet. Fritekstsøg efter "skattemandtalslister" for at se en samlet liste.
For at se nyere lister skal du ansøge om adgang i henhold til reglerne for materialer, som indeholder personfølsomme oplysninger. Dvs. arkivlovens tilgængelighedsfrister (75 år) og Datatilsynets regler (vedr. nulevende personer og personer, der ikke har været døde i 10 år). Ansøgning kan udfyldes på læsesalen og tilladelsen kan gives af læsesalsvagten. Adgang kommer an på dit formål mv.
Sådan bruger du skattemandtalslisterneFor at kunne bruge skattemandtalslisterne skal man altså kende adressen. Denne kan oftest findes i vejviseren for Aarhus Kommune, som er tilgængelig på Stadsarkivets læsesal og snart i AarhusArkivet.dk.
BEGRAVELSER OG DØDSÅRSAGEREn anden væsentlig kildegruppe stammer fra Aarhus Kommunes begravelsesvæsen. Begravelsesvæsenet blev oprettet i 1891 og drev de kommunale kirkegårde – først Søndre Kirkegård (nuværende Rådhuspark) og Nordre Kirkegård og fra 1927 også Vestre Kirkegård.
I arkivet kan du finde stamoplysninger om afdøde personer, deres dødsdag, gravplads og dødsårsag og evt. slægtningene, som skulle betale for gravstedet.
TilgængelighedOmfattet af arkivlovs- og persondatabeskyttelse.
Sådan bruger du demIndgangen til samlingen er begravelsesregistrene, hvori du bliver henvist til en journal i begravelsesjournalerne (1891-1942) og/eller dødsanmeldelserne (1912-1983).
Vi vil i løbet af foråret lægge de begravelsesregistre og dødsanmeldelser online på AarhusArkivet, som vi må jf. kravene til persondatabeskyttelse.
Slægtsforskning i Kommunearkivet – ikke-digitale kilder
NAVNEKORT OG FOLKEREGISTERKORTAarhus Kommunes folkeregister indeholder navnekort og folkeregisterkort. Navnekortene indeholder oplysninger om enkeltpersoners adresser i Aarhus Kommune fra 1924 til 1977. Folkeregisterkortene rummer personoplysninger om enkeltpersonerne.
TilgængelighedForespørgsler i navnekort og folkeregisterkort ekspederes kun af Stadsarkivets personale. Årsagen hertil er persondatabeskyttelse.
De første 30 minutter, Stadsarkivet benytter til en ekspedition, er gratis. Herefter er forespørgslen at betragte som en undersøgelse, som faktureres efter Stadsarkivets gældende takster.
Sådan bruger du demRegistreringerne af navnekortene er på vej online, hvor de vil blive en del af Kommunearkivet.
Vejvisere for Aarhus
Vejviseren anvendes primært til finde adresseoplysninger på enkeltpersoner.
Stadsarkivet har Vejvisere for Aarhus fra 1867 til 2007 på læsesalen. Stadsarkivet har i samarbejde med FamilySearch affotograferet alle vejviserne.
TilgængelighedPå læsesalen er alle vejvisere tilgængelige. På AarhusArkivet vil de ældre vejvisere løbende blive lagt ud med respekt for persondatalovgivningen.
Andre søgemuligheder i datasæt
Sejrs Sedler og Byrådsforhandlingerne er tilgængelige som datasæt. Dem kan man downloade og foretage sine egne søgninger i. Herved kan man søge på personer, der ikke er oprettet som entiteter eller ikke optræder i en arkivaliebeskrivelse (og dermed undslipper AarhusArkivets søgning).
Datasættene er enten lagt ud på Open Data DK. Se opendata.dk. Eller de kan udleveres ved henvendelse til Aarhus Stadsarkiv.