Vis alle resultater i samlingen
1700-1970
1800-1910
125.000 kartotekskort
Sejrs Sedler er et omfattende kartotek på over 120.000 sedler med udtræk af artikler fra primært Århus Stiftstidende i årene fra 1794 til omkring 1950.
Ophavsmanden til kartoteket var den tidligere overbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus Emanuel Jensen Sejr (1891-1980), der foruden overbibliotekar også var en passioneret lokalhistoriker.
Indholdet i Sejrs Sedler spænder vidt og dækker store som små begivenheder, der har fundet sted i Aarhus.
Her kan man typisk finde oplysninger om kendte personer og byens store og betydningsfulde slægter. Man kan bl.a. læse om, hvem der blev gift med hvem, hvem der stod fadder, hvornår de døde og ikke mindst, hvad de døde af.
Hertil kommer der et væld af annoncer fra både store og små handlende. Tyngden er mere på byens spidser end den almindelige befolkning. Man kan ikke regne med at finde alt om personerne.
Sejrs Sedler er oprettet med entiteter. Der er tale om et kartotek på over 120.000 sedler, som især indeholder udtræk af artikler afskrevet fra Aarhus Stiftstidende fra ca. 1794, hvor avisen blev grundlagt, til ca. 1950.
Sejr Sedler består af to dele.
Et emnekartotek med 22.000 optegnelser og et kartotek bygget op på personnavne med omkring 95.000 optegnelser om Aarhusborgere registreret efter personens efternavn.
Samlingen er frit tilgængelig.
Samlingen er ikke underlagt nogen juridiske begrænsninger.
Alle sedler i samlingen er blevet digitaliseret.
Sejrs Sedler, Aarhus Stadsarkiv
Samlingen er blevet skabt af Emanuel Sejr ved Statsbiblioteket. Senere overgik samlingen til Erhvervsarkivet. Aarhus Stadsarkiv valgte i 2011 at begynde digitaliseringen af indholdet i Sejrs Sedler med hjælpe fra en lang og uundværlig arbejdsindsats fra en række frivillige, som både indtastede, korrekturlæste og opmærkede sedlerne. I 2015 blev den fysiske samling overdraget til Aarhus Stadsarkiv.
Der er ikke kasseret i samlingen.
Browse i samlingens serier. Klik på en given serie for at se, hvilke materialer, der er placeret her
Browse i samlingens tags. Klik på et tag for at se, hvilke materialer, der er opmærket med dette.