Filtre
Søgetips
  • Brug '*' til at trunkere. Eks. skattemandtal*
  • Brug " " (anførselstegn) til frase-søgning, eks. "marselisborg slot"
  • Brug '-' (uden mellemrum) før et ord eller frase til at ekskludere, eks. -Mejlgade eller -"marselisborg slot"
Læs mere om søgemulighederne
Kommunearkivet (1841-2015)
Yderår
1841 - 2015
Hovedår
1950-1990
Omfang
6.000 hyldemeter
Søg i samlingen
Beskrivelse
Abstrakt
Kommunearkivet er samlingsbetegnelse for hele Aarhus Kommunes arkiv. Det indeholder materialer fra Aarhus Købstadskommune (1868-1970) og de 21 omegnskommer (1841-1970), som ved kommunesammenlægningen i 1970 blev samlet i Aarhus Kommune. Kommunearkivet består af mere end 6 kilometer papirarkiver samt digitale afleveringer. Herforuden har Aarhus Stadsarkiv digitaliseret væsentlige kildegrupper såsom byrådets og sognerådenes forhandlinger (under proces) og skattemandtalslister, som også indgår i samlingen. Dele af digitaliseringen har Stadsarkivet selv stået for, mens størstedelen, foreløbigt omkring 1.000.000 sider, er foretaget i samarbejde med Family Search.
Beskrivelse
Samlingen indeholder alle arkiver fra de kommunale enheder, som er blevet indsamlet af først Erhvervsarkivet og siden 2011 af Aarhus Stadsarkiv. Størstedelen af samlingen udgøres af afleveringer fra Aarhus Købstadskommune (1868-1970) og Aarhus Kommune (1970-) med hovedvægten på perioden fra 1970 og frem, hvor den kommunale administration for alvor udvikledes. Det er en umulig opgave at lave en udtømmende beskrivelse af hele kommunearkivet. Derfor fremhæves de centrale og nogle af de mest anvendte arkivserier. Politisk niveau Helt centralt i kommunearkivet står byrådets og sognerådenes forhandlingsprotokoller. Det er i disse dele af arkivet, at den politiske beslutningsproces er dokumenteret, og derfor her retningslinierne for by- eller landområdets udvikling er udstukket. Alle sager af en vis vægt og betydning har været til afstemning i by- og sognerådene, og disse kan derfor spores ned i arkiverne. Aarhus Stadsarkiv har i samarbejde med frivillige kræfter digitaliseret Aarhus Byråds trykte forhandlingsprotokoller fra 1867-1997. Protokollerne fra 1867 til 1942 ligger tilgængelige på AarhusArkivet. Resten kommer på løbende i takt med, at de bliver tilgængelige (75-årsreglen i henhold til arkivloven). Forhandlingsprotokollerne har gengivet journalnumre ved hvert dagsordenpunkt. Dette nummer henviser til en given sag i arkivserien Aarhus Byråds journalsager (1867-1985), som rummer de administrative indstillinger til byrådet. Det er i udgangspunktet på baggrund af administrationens indstillinger, at byrådet træffer sine beslutninger. I kommunestyrets ældre tid var forvaltningspraksis ikke altid gennemført. Nogle journalsager er ikke bevaret. Andre skal findes i den sagsbehandlende afdeling, f.eks. Stadsarkitektens eller Stadsingeniørens Kontor. Sognerådenes forhandlingsprotokoller er også under digitalisering. I modsætning til byrådets forhandlingsprotokoller, som er trykt i bogform og udgivet, er sognerådenes forhandlinger håndskrevne. Digitaliseringen af disse er derfor noget mere ressource- og ekspertisekrævende. Også dette arbejde udføres af Stadsarkivets mange frivillige. Sognerådenes administrationsapparat har varieret meget i størrelse over tid, men også efter kommunens indbyggertal. Derfor eksisterer der ikke i samme omfang administrative indstillinger til sognerådene, som det er tilfældet med Aarhus Byråd. I nogle sogneråd har man helt frem til 1970 sagsbehandlet og truffet beslutninger på sognerådsmødet - sådan var det nok i virkeligheden i alle 21 sogneråd - nogle årtier op i 1900-tallet. Administrativt niveau Byudviklingen er dokumenteret i arkiverne efter Stadsingeniørens Kontor (1869-1998) og Stadsarkitektens Kontor (1919-2005) (under Magistratens 2. afdeling fra 1950), hvor mange af de konkrete sager kan følges fra idéstadiet til færdige projekter. Stadsarkitektens Kontor tog sig af kommunale projekter vedr. fysisk formgivning og planlægning, som foregik over jorden, mens Stadsingeniørens Kontor tog af sig af kommunale projekter vedr. det, som foregik i eller på jorden. Den offentlige forsørgelse kan studeres i Fattigvæsenets arkiv (1841/1868-1933) og senere Socialvæsenets arkiv (1933-) under Magistratens 3. afdeling fra 1950. Her finder man personsager om borgere, som på den ene eller anden måde har været i kontakt med det offentlige system f.eks. på fattiggården og har modtaget offentlig forsørgelse og understøttelse, om anbragte børn, værger, plejeforældre etc. For de tidlige dele af materialet anvendes en kartoteksindgang efter navn og løbenummersystem, hvor en bogstavkode henviser til en sagstype og løbenummeret til sagsjournalen på den pågældende person. Sager oprettet efter CPR-lovens indførelse i 1968 er henlagt efter dette system. Det gælder derfor om at finde disse indgange i arkivserierne. Stadsarkivet hjælper gerne hermed. I Aarhus Kommunes skolevæsens arkiv findes sager tilbage fra 1868. Fra 1950 er alle arkiver vedr. de kommunale folkeskoler henlagt under Magistratens 4. afdeling. Heri ligger oftest protokoller, som indeholder oplysninger om de enkelte elever, klassesammensætning m.v. I Aarhus Kommunes skolevæsens arkiv findes også eksamensbeviser for de kommunale folkeskoler for perioden 1978 og frem. Disse skal rekvireres ved direkte henvendelse ved Aarhus Stadsarkiv pr. mail. Oplysninger om enkeltpersoner Stadsarkivet modtager mange henvendelser vedrørende oplysninger om enkeltpersoner – altså egentlige slægtshistoriske forespørgsler. Her er to dele af den kommunale forvaltning helt centrale. Det drejer sig om Aarhus Kommunes Folkeregister (1924-) og Aarhus Kommunes Begravelsesvæsen (1891-1985). Læs mere under "Vejledninger" på AarhusArkivet. Der ligger en vejledning om slægtsforskning. Materialet kan groft sagt deles op i to. Den ene del kan man selv studere og undersøge. Den anden del skal Stadsarkivets personale foretage undersøgelser i. Aarhus Kommunes folkeregisters skattemandtalslister (1885-1953) og begravelsesvæsenets arkiv (1891-1983) kan i det omfang, de ikke er begrænset af tilgængelighedsfristerne i arkivloven, ses på AarhusArkivet eller lånes til læsesalen. Aarhus Kommunes folkeregister indeholder også navnekort og folkeregisterkort. Navnekortene indeholder oplysninger om enkeltpersoners adresser i Aarhus Kommune fra 1924 til 1977. Folkeregisterkortene rummer personoplysninger om enkeltpersonerne. Forespørgsler i navnekort og folkeregisterkort ekspederes kun af Stadsarkivets personale. De første 30 minutter er gratis, herefter er forespørgslen at betragte som en undersøgelse, som faktureres efter Stadsarkivets gældende takster.
Opbygning
Samlingen er overordnet set struktureret efter den forvaltningsenhed, som har arbejdet med sagsområdet, da opgaven/arkivserien blev afsluttet. Det vil altså eksempelvis sige, at Aarhus Kommunes skattemandtalslister, som ophørte med at blive ført i 1953, er henlagt under Aarhus Kommune, Folkeregistret, da det var her, opgaven lå i 1953. Der er lagt mange ressourcer i at indplacere de mange arbejdsopgaver, som i arkivsprog bliver til en arkivserie, som den kommunale forvaltning udfører, efter dette princip.
Tilgængelighed og brug
Tilgængelighed
Dele af samlingen er digitaliseret og er i det omfang, som ikke er begrænset af jura, tilgængelig på aarhusarkivet.dk. De resterende dele står på magasin og kan bestilles til læsesalen.
Juridiske forhold
Samlingen er tilgængelig efter arkiv- og persondatalovens regler for tilgængelighed. Det vil i hovedreglen sige efter 20/75 års-reglen, alt efter om materialet indeholder personoplysninger (75 år) eller ej (20 år). Nogle sager kan være yderligere begrænset. Når tilgængelighedsfristerne i arkivloven udløber for arkivenheder, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, er disse oplysninger omfattet af databeskyttelsesregler. Dog kun hvis der er tale om nulevende personer, eller personer der har været døde i mindre end 10 år.
Digitalisering
Ca. 10%.
Citation
Kommunearkivet/Arkivskaber/Underarkivskaber/arkivserie.
Afleveringshistorik
Proveniens
Samlingen er tilvejebragt af Erhvervsarkivet i Aarhus og Aarhus Stadsarkiv. Erhvervsarkivet varetog i en længere årrække fra begyndelsen af 1950'erne frem til 2012 en art stadsarkivfunktion for Aarhus Kommune. Aftalen indebar, at Erhvervsarkivet, som en del af deres opgaver, også indsamlede, registrede og stillede Kommunearkivet tilrådighed for brugere på læsesalen. Aarhus Kommune betalte et fast årligt honorar for denne ordning. I 2011 blev Aarhus Stadsarkiv oprettet af Aarhus Kommune. Hermed overgik bevaringen af de kommuneale arkiver fra Erhvervsarkivet (på dette tidspunkt en del af Rigsarkivet) til Aarhus Stadsarkiv. I 2015 lukkede Rigsarkivet sin afdeling i Aarhus og flyttede alle arkiver indsamlet af Erhvervsarkivet til Viborg. I den forbindelse valgte Aarhus Kommune at hjemtage sit arkiv fra Rigsarkivet og overdrage det til Aarhus Stadsarkiv. Formelt er det købstadskommunens arkiv fra 1868 til 1970, 21 sognekommunernes arkiver fra 1841 til 1970 og Aarhus Kommunes arkiv fra 1970 og frem. Materialer, som tidsmæssigt ligger før dette, skal studeres ved Rigsarkivet. Aarhus Stadsarkiv råder dermed over en samling på omkring 6.000 hylde meter.
Indsamlingsår
1970-
Kassation
Det formodes, at kassationen er foregået efter Rigsarkivets bestemmelser for bevaring og kassation hos kommunale myndigheder.
Indkomstens status
Der foretages løbende afleveringer til samlingen - både af papir- og digitale afleveringer.
Literatur og kilder
Stadsarkivet har som hjælpemiddel anvendt Den Kommunale Håndbog, som er en oversigt over Aarhus Kommunes organisering sammenkoblet med de arbejdsopgaver, som de enkelte kontorer og forvaltninger har varetaget. Den Kommunale Håndbog er udkommet i perioden 1946-2002 og står på Stadsarkivets læsesal.
Meget anvendt er også Aarhus gennem tiderne bd. 1-4 for Aarhus bys historie frem til ca. 1940 og Aarhus - Byens historie bd. 1-5. Aarhus Bys historie frem til 1995.
Der er udgivet en række 'sognehistorier', som også indeholder dokumentation for den kommunale og administrative udvikling i lokalområdet. Her er det værd at fremhæve August F. Smith, Brabrand og Aarslev Sognes Historie, bind 1-7, fra 1938-1955, Viby Sogns Historie bd. 1-2 og Åby Sogns Historie bd. 1-2 ved samme forfatter med bidrag fra Poul Rasmussen. Også Vejlby-Risskov gennem tiderne ved Regnar Knudsen har grundig gennemgang af områdets kulturhistorie.
Ønsker man at følge udvklingen på enkeltsagsniveau, er de lokale dagblade en meget værdifuld kilde.
Flere lokale aviser kan læses på Stadsarkivets læsesal, også i digital form. Alle aviser kan som hovedregel læses på Det Kgl. Bibliotek.
Arkivserier

Browse i samlingens serier. Klik på en given serie for at se, hvilke materialer, der er placeret her.