Arnt Sigurd
Uhre
mand
Aarhus
Maler
Billedhugger
Grafiker
Arnt Uhre begyndte som naturalistisk portræt- og landskabsmaler, men blev fra 1977 optaget af i kombinerede olie- og vandbilleder at fortolke de i planter og andet levende materiale iboende mønstre som udtryk for skabelse og vækst. Filosofisk set arbejder han i pagt med den middelalderlige kunsttradition, men hans monumentale, farverige og særdeles suggestive billedsprog udspringer af vort århundredes ekspressionismer. Arnt Uhre er uddannet på Århus Kunstakademi og er repræsenteret på Aros. Efter en enestående religiøs oplevelse i 1989 er Kristi ikonografi blevet U.s altdominerende tema.
Udstillinger:
Labyrint 1980, 1982-84, 1986; Paraplyen 1982; Gal. Marie Robin, Paris 1985; Art Gal., Århus 1986; Tokyo og Yokohama 1988-89; KP 1988-90; Kulturfavoriten, Wien 1989; The Leningrad Artists Union 1991; I Frejas sal, Vejle Kunstmus. 1993; Nord. myter, Skive Kunstmus. m.fl. 1994; Kystgal., Århus 1995. Separatudstillinger: Gal. Gallo, Århus 1982; Nellemann og Thomsen, smst. 1989; siden 1992 adsk. udst. i kirker og på højsk.; Skrotkirke (s.m. Peter Callesen), Århus Festuge 1993; Kunstnernes Hus, Århus 1996.
Værker:
Arnt og Rita som Ask og Embla (linoleumsserie, 1984); Menhier (skulptur, 1985, Århus Komm.); Ørneham (mal., 1988); Mytisk herkomst (keramisk relief, 1987-88, s.m. Lars Bo, Gjellerupsk., Århus); Alfaderen (mal., 1988); Dette er mit blod (mal., 1992, Aarhus Univ.); projekt til frit svævende kirke (1994-97, s.m. Aleksander Thieme og Peter Reichet). Skriftlige arbejder: Du må ikke gøre dig noget billede, i: Kunst, 3, 1996; repr. i Aarhus Kunstmus.; Bibl. Nat., Paris; Mus. of Modern Art, Quebec; Eremitagemus., Skt. Petersborg.