Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på Bispetorv og erklære Aarhus´ første festuge for åben. I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.”

Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen.

Den første festuge-plakat blev tegnet af Carl Johan Westberg og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; stadion, Domkirken, Den Gamle By. rådhuset, universitetet og Aarhus Teater. Festugen var allerede fra 1965 "under protektion af Hendes Kongelige Højhed Tronfølgeren", prinsesse Margrethe (II) og festugens formand er den til hver tid siddende borgmester i Aarhus.

Som nogen af hovedattraktionerne i Festugen anno 1965 kan nævnes, at Aarhus Kunstmuseum udstillede skandinavisk kunst i det 20. århundrede og der var en vifte af kunstudstillinger andre steder i byen, deriblandt i Rådhushallen. På Svalegangen opførte man både en klassiker af J.L. Heiberg og Erik Knudsens "Ned med kulturen", mens Aarhus Teater havde urpremiere på den Leif Petersens "En kvinde er en straf" og samtidig diverterede med bl.a. Den Skandinaviske Ballet og Den jyske Opera.