Jægergårdsgade
Navngivet
1924
Beskrivelse
Beskrivelse
Navnet stammer fra en skovridergård, som var en afbyggergård til Marselisborg. Jægergaarden blev opført i 1724 tæt ved Marselisborg Allé men blev nedrevet i 1910, forinden DSB's opførelse af en kontorbygning det pågældende sted.
Jægergårdsgade hed indtil 1923 Jægergaardsvejen og førte fra Frederiks Allé - dengang Skanderborgvej - til Marselisborg Allé. Det har været en simpel markvej, da etatsråd M. P. Bruun i begyndelsen af 1880'erne anlagde en filial af klædefabrikken Bruunshaab (senere kaldet lidt tilbage fra vejen og op til de arealer, hvor senere Brammersgade anlagdes. Senere blev bryggeriet Godthaab ligeledes anlagt ved Jægergaardsvejen og i 1870'erne Aarhus Palmekærnefabrik.
Almindeligt boligbyggeri påbegyndtes også på denne tid, især ud mod Frederiks Allé.
Jægergårdsgade kan opdeles i to karakteristiske strækninger, adskilt af M. P. Bruuns Gade. Strækningen mellem M. P. Bruuns Gade og Strandvejen præges af nordsidens industribebyggelse, der proportionsmæssigt afviger noget fra sydsidens boligbebyggelse, som mellem M. P. Bruuns Gade og St. St. Blichers Gade består af 31/2 etages enkle og velproportionerede rødstenshuse fra omkring 1890, og på strækningen ud til Strandvejen af 4 1/2 etages større boligejendomme fra sidst i 1890erne til omkring 1912.
Strækningen mellem M. P. Bruuns Gade og Frederiks Allé har med den livlige butikshandel og den noget ældre bygningsmasse en helt anden karakter. Det er overvejende 2 1/2 til 3 1/2 etages huse, opført som sluttet bebyggelse, men med ret varierende facadeudformning og overfladebehandling.
Gennem tiden har denne del af Jægergårdsgade udviklet sig til en livlig forretningsgade, hvor butikfacaderne præger bygningernes underste etage. Butiksfacaderne og skiltningen er sjældent i harmoni med den øverste del af bygningerne, og specielt de mindre huse har været udsat for uheldige facadeændringer. Enkelte bygninger er der dog med velbevarede og velholdte facader, som f.eks. hvide husved hjørnet af M. P. Bruuns Gade, Apoteket og numrene 61 og 71.
Den lave klassificering af omgivelsernes helhedskarakter hænger således sammen med de uheldige bygningsændringer, den proportionsmæssigt afvigende industribebyggelse samt de til tider meget belastende parkerings- og trafikforhold.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).