M. P. Bruuns Gade
Vis alle resultater i samlingen
M. P. Bruuns Gade
62
8000
56.14671382, 10.20357597
Skt Pauls
277.0
Frederiksbjerg
Bygningen er opført i 1897 af snedkermester Anton Jensen og er tegnet af arkitekt R. Frimodt Clausen.
Hjørneejendommene M.P. Bruuns Gade 62 til 66 og Skt. Pauls Gade 32 beskrives under et, idet de udgør en samlet bebyggelse. Ligeledes har disse ejendomme oprindelig været identiske med den modstående hjørnebebyggelse.
Samlet danner disse hjørnebebyggelser med deres symmetriske placering en smuk overgang fra M.P. Bruuns Gade til Skt. Pauls Kirkeplads.
4 1/2 etages bygning i gule forblændersten og mansardtag. Mansarden har mod M.P. Bruuns Gade bevaret de oprindelige kviste og naturskiferbeklædningen, mens disse detaljer mod Kirkepladsen er ændret til eternitskifer og store tagvinduer.
Af de to pudsede hjørnekarnapper har den ene bevaret sit karakteristiske spir, mens den anden ved en nylig istandsættelse efter en brand er erstattet af en altan. Mindre karnap midt på bygningen afsluttet med altan til 4. etage. Karakteristiske pudsede bånd, konsolgesims, vinduesindfatninger, brystninger og fordakninger. Oprindelige, brunmalede vinduer mod M.P. Bruuns Gade og mod kirkepladsen nye termovinduer i stil med de oprindelige. Butikker i hele underetagen.
Den arkitektoniske kvalitet: middel
Den bygningsmæssige tilstand: god
Samhørighed med omgivelserne: god
Omgivelsernes helhedskarakter: god
Kvalitetsgruppe I
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).