Niels Juels Gade 11 (1910-)

Vis alle resultater i samlingen

Navn

Niels Juels Gade

Husnummer

11

Postnummer

8200

Geokordinater

56.16956609, 10.21815188

Sogn

Skt Johannes

Rotation

345.0

Lokalområde

Trøjborg

Beskrivelse

Beskrivelse

Bygningen er opført i 1910 af murermester Jens Mikkelsen.

4 1/2-etages, 4-fags, pudset, gråmalet bygning. Tag med falsteglsten, 3 kviste og delvis nedtaget skorsten. Trukket hovedgesims. Lisener med kannelering og stiliseret kapitæl. Konsolbårne sålbænke. Kannelerede blændinger og cirkeldekoration. På 2. etage rødmalet, gennemgående, pudset brystning og sålbænk. Pudset, refendfuget stueetage med gesims. Mørkerødmalet underetage. Oprindelige, brunmalede, 3-fags trappevinduer med småsprossede overruder og større midterfag.

Nye, brunbejdsede, 3-fags vinduer med over-rammer uden sprosning. Uopdelte vippevinduer i kviste. Rødmalede kældervinduer med råglas direkte i karm. Ny, brunbejdset dør med stor råglasrude afskærmet af lodret trægitter og fast sideramme. Oprindeligt, brunmalet overrudeparti med råglas. Til kælderen oprindelig, 2-fløjet, mørkebrunmalet fyldningsdør med sprossede ruder i armeret glas.

Den arkitektoniske kvalitet: middel

Den bygningsmæssige tilstand: middel

Samhørighed med omgivelserne: god

Omgivelsernes helhedskarakter: god

Kvalitetsgruppe II

Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/

Kilder

Kilder

Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).