Vestergade 4
Gadenavn
Vestergade
Husnummer
4
Postnummer
8000
Geo-koordinat
56.15769583, 10.20651954
Rotation
356.0
Lokalområde
City
Sogn
Vor Frue
Beskrivelse
Beskrivelse
Svaneapoteket . Den særprægede apoteksbygning har trods adskillige uheldige ændringer bevaret betydelige dele af sin oprinde-ligt så prægtige facade. Denne er opbygget omkring den fornemme hovedindgang til apoteket, hvorom den elleve vinduesfag lange hovedfacade er udfoldet. To rigt prydede rammepilastre bærer et bjælkeværk, hvorpå er anbragt de to svaner, der symboliserer apotekets navn. Pilastrene fortsætter op til et gennemgående mæanderprydet profil. Un-der hovedgesimsen, hvori indgår en æggestavsfrise, som er gentaget i bæltegesimsen under vinduerne på første sal. Sidepartierne er indrammet af kvaderpilastre, som i underetagen oprindeligt var udformet som diamantkvadre, en magtfuld enkelthed, som i nyere tid er borthugget i forbindelse med indsætning af store butiksvinduer. Det stærkt opskalkede vinkeltag er tækket med gamle vingetegl. Forskellige ændringer, skiltning og andet har skadet den oprindelige prægtige underfacade, men på første sal ses en række velbevarede vin-duer med pasquilrammer og tophængte overrammer Disse er som dørene inde i huset og den indvendige prægtige hovedtrappe forsynet med fine bronzebeslag. Husets indre er i det hele taget af stor interesse med sine smukke dekorationer på lofter og døre både i selve apoteket og i privatlejligheden på første sal. Også apotekets gård var tidligere meget værdifuld med sine vægmalerier og det skulpturprydede haveanlæg. De to sidefløje og nordfløjen mod Kloster-torv dannede tilsammen illusionen om en italiensk paladsgård. Her skal især fremhæves østsiden af gården. I under-partiet var et glat midterparti indrammet af siderisalitter med skulpturnicher. Overdelen er pilasterinddelt, og i blændingsfelterne ses endnu svage spor af vægmalerier i pompejansk maner. Bygningen mod Klostertorv har en til-svarende udformning ind mod gården og er udtrykt ved en tøndehvælvet port-åbning. Disse to fløje er foroven afsluttet med en attika, som før var prydet med vaser. I modsætning til den pudsede og malede facade til Vestergade er gårdfacaderne opført af røde mursten , som er i harmoni med forhusets rødkalkede bagside. Fløjen mod Klostertorv røber kun glimtvis sin oprindelse som et gammelt bindingsværkshus med en nu forsvundet stokværksudkragning. Men apotekets gamle hovedlænge, østfløjen, har endnu ind mod Handelsbanken bevaret sit oprindelige bindingsværk i to stokværk . Bygningshistorie: Den gård, som apoteker A. L. Steube i 1 750 tog i besiddelse for at oprette byens andet apotek, be-stod af et svært tolv fag langt bindingsværkshus, som vendte en grundmuret gavl ud til Vestergade, samt et mindre seks fag langt hus på to etager som gavlhuset. Desuden fandtes det tretten fag lange bindingsværkshus med port-indkørsel mod Klostertorv. Forbygningerne mod Vestergade blev i 1816 ændret til en grundmuret facadelænge med en stor stentrappe foran. Den stærkt kunstinteresserede A. Meyer havde er-hvervet apoteket i 1859. Han indledte i 1867 en serie afhyggearbejder, som i de følgende år op mod århundredskiftet helt skulle ændre den gamle gård. Arkitekt, kgl. bygningsinspektør V Th. Walther er sikkert med rette tilskrevet disse arbejder, der i 1867 indledtes med ombygningen afden smukke facade til den skikkelse, som endnu erkendes. Gårdanlægget blev indledt i 1876. Vi ved, at netop Walther i disse år opførte byens museumsbygning ved Vester Al-lé, en institution, hvori apoteker Meyer i høj grad var involveret. En forlængelse af hovedfacaden mod vest var i overens-stemmelse med det allerede givne og blev i 1901 opført af arkitekt Hack Kampmann. Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kilder
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).