Østergade
Vis alle resultater i samlingen
Østergade
2
8000
56.15449506, 10.20436313
Vor Frue
339.0
City
Det karakterfulde hjørnehus er opført i grundmur og to etager højt. To brede vinduesfag vender ud til Frederiksgade, ligesom der er tre fag mod Østergade forbundet med det hjørne-fag. Et lavt mellemparti lårbinder hovedhuset med et to vinduesfag bredt hus af samme udseende. Butiksfacaderne har store vinduer samt et bredt malet skiltebånd. Overetagen er velbevaret med kvaderhjørner, en svær bæltegesims og en karakteristisk af triglyffer udformet hovedgesims. Vinduerne har svære pilasterbårne fordakninger og er af flagtype. Det lave valmtag er nu tækket med tagpap. De pudsede facader er malet lysegrå. Huset er i smuk stand.
Bygningshistorie: Købmand O. Overhye lod i 1883-84 selve hjørnehuset op-føre. I 1896 lod restauratør E. Winther den mindre fløj mod Østergade bygge. Mellempartiet blev lukket af en mur med en smuk klassisk portal med trekantfronton. Tegningen hertil blev ud-ført af den dygtige murermester A. Lauersen. Det er nok et spørgsmål, om det ikke også er Lauersen, der ved samme lejlighed har givet hovedbygningen det nuværende udseende. Murens nedrivning og mellemhusets opførelse blev udført i 1917 for pianofabri-kant H. N. Petersen og snedkermester Poulsen. Arkitekt var N. S. Bech.
Se arkitekturtegninger og byggesagskorrespondance på Aarhus Kommunes digitaliserede byggesagsarkiv på https://byggesager.aarhuskommune.dk/
Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).