Ministeriet for kulturelle Anliggender

Vis alle resultater i samlingen

Abstrakt

Beskrivelse

Kulturministeriet er et dansk ministerium, der blev oprettet i 1961 som Ministeriet for Kulturelle Anliggender med Julius Bomholt som den første minister.

Ministeriets område er: Skabende kunst, musik, teater, film, biblioteker, arkiver, museer, bygningsfredning og -bevaring, arkæologi og fortidsminder samt videregående uddannelser inden for de kunstneriske områder. Hertil kommer almenkulturelle formål, ophavsret, radio og tv, idræt samt kulturelle forbindelser med udlandet, herunder Norden og EU.

Kulturministeriets væsentligste opgaver vedrører departementets og styrelsernes ministerrådgivning og lovgivningsmæssige initiativer samt de styringsmæssige opgaver med blandt andet de statslige, statsanerkendte og tilskudsmodtagende kulturinstitutioner.

Ministerområdet omfatter 42 statsinstitutioner. Der ydes driftstilskud til omkring 1000 institutioner.