Selskabet til Haandarbejdets Fremme
Vis alle resultater i samlingen
Selskabet til Haandarbejdets Fremme
1928-03-20
Haandarbejdets Fremme blev grundlagt 20. marts 1928 med det formål at støtte dansk håndarbejde og kunsthåndværk. Dette blev gjort gennem udstillinger, foredrag og kurser, gennem indkøbs- og salgsvirksomhed og ved udgivelse af bøger og årskalenderen, Årets Korssting. Det lykkedes gennem årene at opbygge en effektiv organisation med værksted, lokalafdelinger og egne forretninger samt håndarbejdsskoler og seminarium.
I 1995-1996 skete en reorganisation med en adskillelse af forenings- og produktionsdelen samt lukning af egne forretninger. Det oprindelige navn Selskabet til Haandarbejdets Fremme blev ændret til Foreningen Haandarbejdets Fremme.