Else Marie
Vis alle resultater i samlingen
Else Marie
Pade
kvinde
1924-12-02
Aarhus
2016-01-18
Forfatter
Musiker
Hun var blandt de første i landet til at arbejde med både elektronisk musik og med konkret musik. Værket Syv cirkler (1958) er den første rent elektroniske indspilning i Danmark.
Anderkendelsen fik hun dog først sent i livet, da hun efter årtusindeskiftet blev genopdaget af flere yngre musikere med interesse for den tidlige danske elektroniske musik.
I 1946 blev hun gift med Henning Pade (skilt i 1960) med hvem fik to sønner. Under den tyske besættelse introducerede Karen Brieg også Else Marie Pade til modstandsbevægelsen. Den 13. september 1944 fik Else Marie Pades familie besøg af Gestapo. Gruppen var blevet stukket og hun blev arresteret og sat i Aarhus Arrest. Senere blev hun forflyttet til Frøslevlejren, hvor hun sad i 8 måneder. I Frøslevlejren havde hendes medfanger samlet ind til Else Marie Pades musikalske uddannelse. Hun rejste derfor til København og startede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun gik fra 1946 til 1949. Først som pianist, dernæst som komponist, hvor hun arbejdede med tolvtonemusik. Efter uddannelsen blev hun ansat som radioproducer på DR, hvor hun i det efterfølgende årti var med til opbygge et studie, der gjorde hendes musikalske eksperimenter mulige. I 1955 komponerede hun Danmarks første konkrete musikværk: lydsporet til DRs tv-dokumentar, En dag på dyrehavsbakken, der blev skabt af mange optagelser fra Dyrehavsbakken.
Else Marie Pades musik var oftest en lidt for stor mundfuld for samtiden.
Den manglende anerkendelse og traumerne fra Frøslevlejren blev med tiden for meget for Else Marie Pade. I 1976 blev hun pensioneret fra radioen, og hun stoppede herefter gradvist med at komponere.