Henning Weis var søn af Holger Weis og Johanne Kirstine Weis. Han blev forstkandidat i 1918 og arbejdede som ornitolog med særlig interesse for kærhøge, om hvilke han efterlod sig et videnskabeligt manuskript og en del fotografier til en bog, der blev udgivet efter hans død. Bogen udkom i 1923 på Gads Forlag under titlen "Kærhøge. Iagttagelser fra vestjydske Ynglepladser", der også blev offentliggjort i en engelsk oversættelse. Henning Weis døde i 1922 af tuberkulose, 29 år gammel.