Natten imellem Fredag og Løverdag sidstafvigte maatte ogsaa jeg see den store Sandhed stadfæstet: "Mennesket er Støv". Christine Bergen, der i 26 Aar som Kone og Moder vandrede ved min Side, der saa ømt, saa vennehuldt delede Skiebnens Afvexlinger med mig, hun forlod mig hin Nat kl. 12 ½ i sit Alders 48 Aar. Som Moder skiænkede hun mig 15 Børn, af hvilke 13 ere i Live. Hvad hun var for disse, og hvad de tabte i hende, kan kun den føle, der kiender en god Huusmoders hele store Værd. - Mine Venner og Bekiendtere, der i Smertens Dage rækkede den Lidende en kjærlig Haand der saa ofte indgjød hende Trøst, Haab og Beroligelse; disse ædle Mennesker takker jeg med et varmt Hierte. Aldrig skal Mindet om deres Omsorg for den Afdøde henvisne. At de iøvrigt vil skaane mig Gienerindring om hin sørgelige Nat saavel mundlig som skrivtlig Bevidnelse, dertil kiender jeg alt for godt Deres ømme, deeltagende Hierter. Aarhuus, d. 21. Marts 1807 Th. P. Bøggild