"Heksen inleveret i 1889 til kongelig Teater, hvor den lå upåagtet til 1891 - Joh. Svendsen begejstret for den - på det Tidspunkt var Enna meget langt nede ... man maatte undres over det flotte Greb, den unge og da saa godt som ukendte Musiker havde paa at tumle det Toneapparat, der staar til en dram. Komponists rådighed i Nutiden ... Overraskende Evne til at skrive for Sangstemmer og Orkester, så det klang til at drage brede linier, uden hvilke Musik i Rampebelysning ikke tager sig ud, til at opfinde og forme en Melodi saaledes at den virker, i hvert fald altid på det store Publikum Han var snarere teatralsk end dramatisk ... han lagde stor Vægt paa at opnå Effekt, at det ikke sjældent blottede en ærgerlig mangel på smag. Han komponerede løs paa det fra han italienske Bedstefader nedarvede italienske Musiknaturel og Instinkt, paa sine under et omvandrende Musikerliv indhøstede Erfaringer, paa den trodsige Opkomlings skrupelløse, tillidsfulde Gaaen lige busmod Maalet. Denne ureflekterede og derfor lettilgængelige effektfulde og der blændende Musik tog med Storm det Københavnske Publikum, forsaavidt det ikke var kræsent. - I de senere Operaer stadig fremgang: hans Melodi er bleven mere nobel, hans Harmonik mindre godtkøbs, hans Instrumentation ikke saa rutinemæssig. Han har sat sine Maal højere og har staaet sig derved. Samtidig har han