Hovgaard var umulig i Retning af Diciplin. Da hans Hustru en Gang havde faaet en Søn, hilste vi ham ved Indtrædelsen i Klassen med en Blomsterregn af Syrener og et Hurra. Han skulde læse Hebraisk med os, men til Tider lukkede vi alle Vinduesskodderne til og skjulte os bag Bordene, saa det saa ud, som der ingen var i Klassen, og Hovgaard maatte gaa. En Gang stod Christian Krieger (der mærkværdigvis senere døde som tyrkisk Pascha!!) og kulhandler i London) op og raabte til Hougaard:" Man skulde F. g. m. tro, man havde med dannede Mennesker at gøre, men det ser jeg at man ikke har!" Paa denne Uforskammethed svarede Hougaard blot ildrød i Hovedet:" Sæt dig ned, Kamel" Mærkeligt nok blev Krieger som omtalt senere "Pascha" og kom saaledes i Berøring med Kameler, .... side 127: Disse Raderingskunster gik bedre hos Hovgaard, hvor vi i den samme Theodor Thomsens Verdenshistorie (se overlærer Wihe) havde behandlet Teksten i den Grad med Udkradsninger og fine Blækstreger, saa der f. Eks. stod forts.