Kærlighed og Skattegraveri I Slutningen af det 18. Aarhundrede boede forhenværende Apoteker F. Holmsted Høst i "den saakaldte Paradisgaard paa Studsgaden under Nummer 154" Han havde tidligere været en ret velhavende Mand, men mistede paa Grund af Proces-Lyst en stor Del af sin Formue, og for at gøre hans Ulykke fuldkommen blev han til med blind, og henlevede saaledes de sidste 20 Aar af sit Liv under triste Forhold. Han synes dog at have bevaret et ukuet Mod paa Livet. I 1798 giftede han sig 68 Aar gammel med en ung livlig Svensker, Jomfru Sophia Helena Klerc eller Klerke; og som det fremgaar af Literaten Terkel Mørchs Erindringer, forløb Ægteskabet ikke i blid og stemningsfuld Ro. Mørch boede et Aars Til til Leje i "Paradiset", "som ved nøjere Bekendtskab ikke fandtes beboet af snehvide Engle" skriver han. "En stokblind, forhenværende Apoteker, gift med en stundom alt for levende lille svensk Kone, udførte undertiden nogle ikke alt for harmoniske Duodramaer, der ikke altid gav den fineste Krydderi for vore iøvrigt upaaklagelige Maaltider". Høst fortalte Mørch om et mærkeligt Skattegraveri, han i sin Tid forsøgte, mens han endnu havde sit Syn.