Kartoffelkrigen eller: tag selv! I 1847 var der Dyrtid. Priserne paa Levnedsmidler steg foruroligende, der blev drevet Spekulation med Brødkornet, og paa Grund af en hærgende Kartoffelsygdom var det især vanskeligt at fremskaffe Kartofler. Paa Torvet i Dag, bemærker "Aarhuus Stifts." den 25. April, havde nogle Bønder den "Uforskammethed" at forlange 6 Mark for en Skæppe Kartofler. Senere kom det endda til Tumulter: en Bondevogn med Kartofler blev væltet, og man vilde tvinge Bønderne til at nedsætte deres Smørpriser. Det var da ikke underligt, at den fattige Del af Befolkningen saa skævt til Brændevinsbrænderne, som brugte store Kvanta af de eftertragtede Kartofler til Brænding. Især havde man et godt Øje til I.P.B. Jensen paa Mejlgade, der ejede et af de største Ølbryggerier og Brændevinsbrænderier udenfor København. Maaske gjorde det ogsaa noget, at Manden personlig ikke var afholdt. Han krakteriseres af en Memoireskriver som "en stor Børste". Og en skønne Dag, da et Skib med Kartofler til Jensens Brænderi lagde til i Havnen, blev der Opløb. Brænderiets Vogne, som holdt parat, blev skubbet til Side, og Mængden forlangte, at Kartoflerne skulde udsælges fra Skibet til alle og enhver, hvad Skipperen ogsaa, tvunget af Omstændighederne, gik ind paa. Hele Ladningen blev derpaa solgt en detail til 3 Mark 8 Sk. Skæppen, uden at Politiet