Navnet Meulengracht har en god Klang i Jylland, ikke mindst i Aarhus, hvor Slægten har virket i flere Generationer, og naar den gamle Provst Meulengracht i disse Dage er bleven begravet i Onsbjerg paa Samsø, har han sikker valgt dette Hvilested, ikke alene fordi han i 12½ Aar havde været Stedets Sognepræst, men ogsaa fordi han som født Aarhusianer vilde hvile i den Landsdel, hvor hans Slægt i saa mange Generationer har virket og givet Navnet en god Klang. Slægten Meulengracht deles i den ældre og den yngre Slægt, og dets for danske Øren fremmede Familienavn er naturligvis blevet stavet og udtalt paa mange Maader, men dets oprindelige Form var vistnok van Moelengracht. Den Ældre Slægt kom hertil under Spaniernes Forfølgelse af Lutheranerne i Nederlandene. Dens ældst kjendte Mand, Hans van Meulengracht, blev i 1595, samme Dag som Kong Christian den Fjerde, Laugsbroder i Hellig Trefoldighedslaug i Kjøbenhavn (Skydebroder). Han anlagde paa Kjøbmagergades nordlige Side den første Silkefabrik i Danmark. Herfra stammer Gade navnet Silkegade. Hans Søn Lorents ejede flere Boder i Silkegade og blev i 1626 "Bevindthapper" (Bestyrelsesmedlem) i Det Østasiatiske Kompagni. Han var en formuende Mand, der kunde forstrække Kongen med Penge og Leverancer, og efter hans Død fik hans Enke i 1631 overdraget Øxentolden i Assens for saadanne Leverancer. Hun ægtede siden den rige Kjøbmand Rasmus Jensen Hellekande, af hvis Skibe eet deltog 1644 i Søslaget ved Femern. Hendes Søn med Meulengracht, Hans van Meulengracht
Arkiv ID

000062380

Beskrivelse

Serie
Samlingstags
Emner

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Jyllandsposten

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.