I Mandagen d. 6. Maii behagede det Gud at ende min Datter Severine Schmidts Lidelser, hun ved at brække sit Been i et Fald i August 1810 uheldigvis udsattes for og smertefuld endte sit Liv ved, i sit Alders 14 Aar. Mine og hendes Venner, der saae hierteligen deeltage i vor fælleds Skiebne og følte min inderlige Bekymring ved at see et haabefuld og elskværdig Barn, af Alle agtet, saa pludselig at friste den haarde Skiebne ved Faldet at blive Krøbling og paa Sygeleiet et Offer for Smerternes Raserie, indtil Døden endte hendes Lidelser i sin Blomstrende fortsætter næste side