II I den Anledning opstod der en yderest vidtløftig Feide i offentlige Blade, hvoraf det fremgaar, at Broen og hele Strøget der omkring kun var belyst af to Lygter, een paa Hjørnet af Skolegade og Aagade (Brændeviinsbrænder Thomsen, nu Skrædermester Baess Gaard) og een foran Amtsforv. Sørensens (nu Købmand Rahrs) Gaard. En Indsender, n,m.k.t., foreslaaer at afværge Fare for Fremtiden ved at sætte et Rækværk langs Havnen, hvilket spotviis senere af en anden Indsender, x, der optræder paa Havnekommissionens Vegne, udvides til Forslag om et Plankeværk omkring Havnen. Striden antog en yderst bitter Charakteer; idet der sigtedes til, at den Forulykkede var kommen fra et Værthuus hvilket gav Anledningen til en Retorsion om, at "Værthuus og Klub" vel kunde være Eet og det Samme, og en dyb Indignation over, at den Døde ikke kunde hvile i sin Grav uforkrænket. En tredie Indsender, n., gav hvad der skulde synes at være det rette Stikord i Sagen, nemlig Forslag om een eller to Lygter ved selve Broen, men Havnekom., der allerede dengang ikke syntes synderlig velvillig stemt for at anbringe Lygter, modsatte sig. Der optraadte stedse flere Forfattere ("Mikkel Lygtemand" o.desl), og Sagen fik, saavidt skjønnes, kun en forreløbig Afslutning ved at Cickoriefabrikandt Stellfeld anbragte en Lygte udenfor sin Gaard (nuværende Købmand C.M. Schmidts). Ogsaa om denne Lygtes Hensigtsmæssighed stredes der, og"Ribe Stiftst." spottede over den hele Fejde med følgende Citat af Ingemanns følsomme Kjærlighedsdigt: Til dHrr n.m.k.t. Lampen grib, imens den endnu brænder, See, den vifter som i Mulm og Slud. O, beskyt den huldt med dine Hænder Eller sluk den ganske ud! Noget over Midten af Trediverne blev iøvrigt Gade-Belysningen betydelig udvidet og forbedret