Organist og Stadsmusikant Anno 1800 klagede en Del af Aarhuus' Borgere over, at det siden 1797 var blevet indført (efter deres Menig ret lumskeligt og paa "fingerede Grunde"), at Organisten Hr. E. oppebar "en aarlig Skat paa Gaarde og Huse" - en Skat som de imidlertid fandt var yderest uretfærdigt fordelt paa Borgerne - idet "smaa Huse paa 5 a 6 Fag maatte betale lige saa høi Skat som den største Gaard i Byen" - og i det hele taget ganske meningsløst, umotiveret og maaske endog ulovlig. Klagernes Anfører viste sig ved nærmere Undersøgelse at være en Værtshusholder Peder Rosgaard. "en urolig Mand", som da ogsaa i de senere baade af Biskoppen og Stiftamtmanden afæskede "Erklæringer" trakteredes efter Fortjeneste. Af Stiftamtmandens Erkl. fremgaar det endvidere, hvorledes denne Organistskat i sin Tid var bleven til, og det hedder da herom, at de siden 1797 "paalagte Penge skulde træde i Stedet for de fire Højtidsaftner, da Organisten ombar et Positiv og spillede for hver Dør, hvor han da hver Aften fik efter gml. Vedtægt - om Beboerne vilde - af hver Gaard 8 Sk. og af hvert Hus 4 Sk.". Men hedder det videre "eftersom Organ. ved den vistnok nedrige Omløben, bevisligen blev af slige Folk som de klagende haanligen afvist, saa var ham ej andet tilbage end at ansøge, og for Stiftamtmanden og Biskoppen at understøtte, at hvad fra gml. Tid med god Vilje førhen var ham given, maatte nu vorde fastsat, og dette saa meget nødvendigere som Organisten uden dette aldeles ikke kunde bestaa". Værtshusmandens Klage opnaaede da heller intet Resul. i den sigtede Retning - og Organ. indkasserede herefter stadig sin Skat, som ved denne Lejlighed vel endog erholdt ny Stadfæstelse, da Biskop. meget ivrigt holdt paa, at dens Størrelse aldeles intet havde med Forholdet melle. "Gaarde" og "Huse" at gøre. end hvad der fra gml. Tid havde Hævd (de 8 og 4 Sk.)
Arkiv ID

000119396

Beskrivelse

Serie
Samlingstags

Ophavsret

Beskrivelsesdata

source

Aarhus Stiftstidende

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.