Indsendt. Det tydsktalende Odenseer Skuespillerselskab har nu forladt os, og moret Publikum til Afskeed med en tydsk-dansk Pennekrig i Avisrne, der synes at stadfæste den gamle Sætning, at Directeurer, desallene leve af deres Skuespilleres Talenter, ikke altiid paaskjønne disses store Arbeide med mindre - endog ubekostelige - Villigheder. Iøvrigt har man ofte tilbragt Aftenerne ret morsomt paa de Franckske Comoedier, da D'hrr Unzer, Gifron, Schwarz og Flere har viist ikke uheldige Anlæg for Deklamation og Mimik. Og havde Directeuren istedetfor de vanskelige og store Sørgespil, der sørgeligen nok kontrastede mod det snevre Brædetheater, valgt mindre og lettere Stykker, og i det Hele taget viist mere Agtelse for Publikum og den gode Smag ved Valget af de brugte Decorationer, Meubler osv., havde man vist ikke havt noget imod, at dette for en Del talentfulde Selskab havde forlænget sit Ophold hos os.