Studsgade 27 - Paradis I slutningen af 1600-tallet lå her syv små boder, der i 1690 skænkedes af Maren Clemensdatter, borgmester Anders Lydikens enke, til boliger for fattige enker. I 1751 var boderne så brøstfældige, at det ikke kunne betale sig at reparere dem, og der blev givet tilladelse til, at de måtte afhændes. Ved auktion blev de syv boder tilslået "Sr. Stavning". De er sikkert nedrevet, og i 1861 lå der på grunden en bindingsværksgaard med 8 fag stuehus og udhuse, ejet og beboet af general auditør Schmidt. Gården blev 25.4. 1767 solgt til apoteker Friederich Holmsted Høst, der endnu boede her ved folketællingen i 1801. - I tiden 1827-37 var gården ejet af Jørgen Mørch Sechers (til Brendstrupgård) enke. Disse årstal indebærer dog ikke, at hun ikke også kan have haft gården både før og efter. - I 1852 beboet af gæstgiver Erichsen (måske ham der senere er i Hotel "Jylland"?). I 1854 beboet af Søren Bach, der agtede på stedet at opføre en grundmuret bygning (måske den nuværende). - Ved Auktion 29.8. 1859 blev gården solgt til Århus kommune. Den kaldtes da Gamle paradis. i sept. 1862 solgte kommunen igen en del af jorden og opførte på den resterende del friskolen i Paradisgade. - I 1859 boede værtshusholder Jens Christian Nielsen i Studsgade 27. - I 1870 værtshusholder Hans Peter Dragsted I 1876 - - - - I 1878 - - - - Senere Arbejdsmændenes fagforeninge med kontor og kontrolsted, men om dette har jeg ingen årstal. NB. Er det mon fra fattigbodernes tid, navnet "Paradis" stammer?
Datering
1878
Arkiv ID
000124384
Beskrivelse
Ophavsret
I offentlig eje. Ikke ophavsretsværdigt
Materialet har ikke værkshøjde og er derfor ikke beskyttet af ophavsret. Der er dermed heller ingen ophavsretslige begrænsninger på gengivelse og publicering af dette materiale.
Relationer
Anden juridisk beskyttelse
Aftaleforhold
Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.
Lovgivning
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Tilgængelighed
Tilgængelighed
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.