1945-05 ~ 1945-09
000161545
Polske krigsfanger
Polske krigsfanger med instrumenter foran Aarhus Ridehal ved krydset ved Marselisboulevard og Skanderborgvej.
Aarhus Ridehal, der lå ved krydset ved Marselis Boulevard og Kongsvangs Allé, var i lang tid hjemsted for ca. 600 polske krigsfanger. Polakkerne havde i 1939 været en del af den polske hær, der forgæves havde kæmpet imod Tysklands invasion af landet. Siden 1939 havde polakkerne været i forskellige arbejdslejre rundt i Europa, hvor de havde udført anlægsarbejde for tyskerne.
I starten af maj 1945 var polakkerne på vej fra Norge til Sønderjylland, hvor de skulle arbejde på fæstninger, men grundet jernbanesprængninger, strandede de i Aarhus, hvor de under bevogtning blev placeret i ridehallen. Her var de da tyskerne kapitulerede, og i dagene efter befrielsen, var der stor forvirring over, hvad de mange polakker lavede i Aarhus.
Det blev Røde Kors, der blev ansvarlige for polakkerne velbefindende i Aarhus, men både byens foreninger og helt almindelige aarhusianere sørgede for underholdning og lækkerier til polakkerne over de næste måneder. De efteråret ramte Aarhus, blev det for koldt i ridehallen, og polakkerne blev placeret i tre missionshuse i byen.
Først i december 1945 kunne polakkerne vende hjem til Polen. Omkring 200 valgte dog at emigrere til USA, Canada eller Australien.
CC Navngivelse
Materialet er under ophavsret, men udgives efter aftale under en Creative Commons Navngivelse licens.
Materialet må derfor gerne gengives og publiceres, så længe man på passende vis krediterer både ophavsmanden/-kvinden og AarhusArkivet.dk
Materialet må offentliggøres på internettet. Ifølge aftale.
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.