Polske krigsfanger i befrielsesdagene
Materialetype
Kreativt ophav
Arkiv ID

000277331

Beskrivelse

Overskrift

Polske krigsfanger i befrielsesdagene

Abstrakt

De polske krigsfanger havde været under tysk fangeskab og var kommet til Aarhus fra Norge.

Deres tøj havde de fået sendt af amerikanske Røde Kors.

De polske krigsfanger var i befrielsesdagene indkvarteret ved Ridehallen ved krydset ved Marselis Boulevard og Skanderborgvej.

Lokale borgere besøgte krigsfangerne og medbragte blandt andet kage, æg, smør med til dem. Krigsfangerne kunne til gengæld kvittere med amerikanske cigaretter.

I alt var der i Aarhus omkring 600 polske krigsfanger omkring befrielsen.

Aarhus Ridehal, der lå ved krydset ved Marselis Boulevard og Kongsvangs Allé, var i lang tid hjemsted for ca. 600 polske krigsfanger.

Polakkerne havde i 1939 været en del af den polske hær, der forgæves havde kæmpet imod Tysklands invasion af landet. Siden 1939 havde polakkerne været i forskellige arbejdslejre rundt i Europa, hvor de havde udført anlægsarbejde for tyskerne. I starten af maj 1945 var polakkerne på vej fra Norge til Sønderjylland, hvor de skulle arbejde på fæstninger, men grundet jernbanesprængninger, strandede de i Aarhus, hvor de under bevogtning blev placeret i ridehallen. Her var de da tyskerne kapitulerede, og i dagene efter befrielsen, var der stor forvirring over, hvad de mange polakker lavede i Aarhus.

Det blev Røde Kors, der blev ansvarlige for polakkerne velbefindende i Aarhus, men både byens foreninger og helt almindelige aarhusianere sørgede for underholdning og lækkerier til polakkerne over de næste måneder. De efteråret ramte Aarhus, blev det for koldt i ridehallen, og polakkerne blev placeret i tre missionshuse i byen.

Først i december 1945 kunne polakkerne vende hjem til Polen. Omkring 200 valgte dog at emigrere til USA, Canada eller Australien.

Ophavsret

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet er ikke begrænset af kontraktuelle klausuler.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.