13 / 36
Gravsteder i Rådhusparken tidligere Søndre Kirkegård
Arkivskaber
Materialetype
Kreativt ophav
Arkiv ID

000512241

Beskrivelse

Overskrift

Gravsteder i Rådhusparken tidligere Søndre Kirkegård

Abstrakt

Christian Bang var købmand og oliemøller i Aarhus og medlem af Aarhus Borgerrepræsentation samt indehaver af titlerne justitsråd, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Født den 1. maj 1794 i Vejle, død den 24. juli 1870 i Aarhus.

Gift i 1824 med Pouline Bang (1802-1875) f. Borum (1802-1875).

Christian Bang stod i handelslære hos købmand Hans Frederiksen Raae, der havde forretning på Studsgade 70 (senere Nørreport 20) i Aarhus. I 1817 fik han arbejde som handelsbetjent hos købmand Thøger Kjersgaard, som var gift med faderens søster, Gertrud Marie Bang. I 1820 tog Christian Bang selv borgerskab som købmand i Aarhus, og i 1828 overtog han Kjersgaards købmandsforretning i Mejlgade 50.

I 1830 købte han oliepressen fra oliemøllen i Frederiksgade og flyttede firmaet til gården i Mejlgade 50. I 1832 fik han bevilling til at drive oliemølle og sæbesyderi. Derfra blev der i gården bag ejendommen i Mejlgade presset oliefrø og raffineret olie til sæbefremstilling.

I 1842 gik Christian Bang fallit, hovedsageligt fordi hans købmandsforretning ikke gik godt. Han benyttede muligheden til at afstå forretningen til J.C. Juul og satsede efterfølgende udelukkende på sin oliemølle.

I 1850 gik der brand i oliemøllen, og både den og resten af bygningerne på Christian Bangs grund brændte ned til grunden. Flere nabobygninger i Mejlgade led også store skader. Bang fik efterfølgende genopbygget sin gård på ny, men denne gang gjorde han ikke plads til købmandsforretning i forhuset.

I 1830 blev Christian Bang eligeret borger, og i 1838 blev han medlem af Borgerrepræsentationen. Han var formand indtil 1842, hvor han trak sig.

I 1849 blev han valgt til borgerlig rådmand, hvilket han var indtil 1866, da han trak sig på grund af sit helbred.

Ophavsret

Anden juridisk beskyttelse

Aftaleforhold

Materialet må offentliggøres på internettet. Ifølge aftale.

Tilgængelighed

Tilgængelighed

Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.