8. oktober 2021
000512251
Gravsteder i Rådhusparken tidligere Søndre Kirkegård.
I forgrunden monument for 40 faldne krigere i de slesvigske krige 1848-1850 og 1864.
Stenen blev opsat den 18. juli 1909 af Våbenbrødreforeningen.
Kirkegården blev indviet i 1818.
1. januar 1885 var Søndre Kirkegård blevet lagt ind under kommunens administration, forudsat at kirkegården fortsat skulle være i brug de næste 42 år, altså til den 1. januar 1927. Kommunen opfyldte forpligtigelsen, og sidste begravelse på Søndre Kirkegård fandt sted den 21. november 1926, da 77-årige Johanne Nielsine Petersen (født Christiansen) - enke efter slagtermester Johan Petersen - blev begravet fra Skt. Pauls Kirke. I alt nåede omkring 13.000 mennesker at blive begravet på kirkegården – høj som lav.
En stor del af kirkegården var dog allerede blevet sløjfet i starten af 1920’erne til fordel for anlæggelsen af Park Allé (1919-1920) og udvidelsen af Sønder Allé (1924-1925). Formindskningen af kirkegården gjorde, at gravsteder enten måtte flyttes eller sløjfes.
Efter sidste begravelse havde fundet sted på kirkegården, var planen at omdanne området til park. I 1930’erne blev det dog besluttet, at den gamle kirkegård skulle lægge jord til byens nye rådhus og rådhuspark.
CC Navngivelse
Materialet er under ophavsret, men udgives efter aftale under en Creative Commons Navngivelse licens.
Materialet må derfor gerne gengives og publiceres, så længe man på passende vis krediterer både ophavsmanden/-kvinden og AarhusArkivet.dk
Materialet må offentliggøres på internettet. Ifølge aftale.
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.