8. oktober 2021
000512278
Det Mosaiske Troessamfunds Kirkegård, Frederiks Allé
Hugo Joseph Davidsen (født den 1. februar 1855 i København, død den 30. april 1892 i Aarhus) var hotelvært i Aarhus og en del af byens jødiske mindretal i 1800-tallet.
Han var søn af grosserer David Abraham Davidsen og Annette Davidsen, født Levysohn. Sammen fik de mindst seks børn, hvoraf Hugo Joseph Davidsen var den fjerde i rækken.
Gift med Caroline Davidsen. De fik tilsyneladende ingen børn.
Hugo Joseph Davidsen blev hotelvært på Hotel Skandinavien fra den 1. august 1885, da ejeren af hotellet, enkefru Sørensen, begyndte at bortforpagte det til ham. Hotellet lå på hjørnet af Skt. Clemens Torv og Skt. Clemens Stræde, der dengang blev kaldt Barbergyde.
Ved aftalens indgåelse blev det oplyst i Aarhus Stiftstidende, at Davidsen allerede havde 15 års erfaring i hotelfaget fra udlandet, idet han havde været ansat ved hotellet på 5th Avenue i New York og Pallashotellet i San Francisco.
Hugo Joseph Davidsen døde den 30. april 1892, kun 37 år gammel.
CC Navngivelse
Materialet er under ophavsret, men udgives efter aftale under en Creative Commons Navngivelse licens.
Materialet må derfor gerne gengives og publiceres, så længe man på passende vis krediterer både ophavsmanden/-kvinden og AarhusArkivet.dk
Materialet må offentliggøres på internettet. Ifølge aftale.
Materialet er ikke underlagt andre juridiske begrænsninger af tilgængeligheden.
Materialet er online her på Aarhusarkivet.dk, men det er det enkelte materiales ophavsretslige status, der fastsætter, hvad et givent materiale videre må bruges til.